Som en vigtig del af udarbejdelsen og gennemførelsen af Helhedsplanen for Toveshøj og Gellerup har Studio mockup stået for udviklingen og projektledelsen af projektet Instant City, i tæt samarbejde med Det Jydske Designbureau.
Instant City er et midlertidigt byudviklingsprojekt der har til formål at generere og afprøve input til udviklingen af fremtiden byliv i Gellerupparken. Med midlertidigheden som katalysator igangsættes og udvikles der forskellige projekter, virksomheder, events o.lign., inden for de fire kategorier:
- Iværksætteri & handel
- Fødevarer & madkultur
- Kunst & kultur
- Leg & bevægelse
Af større projekter under Instant City kan nævnes fødevarekooperativet Smag à La Gellerup og det knap 800 m2 iværksætterhus til producerende virksomheder Gazellefarmen / Det Nye Iværksætterhus.
Tidspunkt – Nov 2015 – Dec 2017
Kunde – Brabrand Boligforening & Aarhus Kommune
Samarbejdspartner – Det Jydske Designbureau